I sin kerneessens er Butler en udlånsautomat. Et moderne bibliotek skal dog kunne løfte meget mere end blot basis. Produktet hedder Butler, fordi den hæver servicebarren til nye højder.
Med Butler tager udlånsautomaten et skridt op og bliver til betalings-, søgnings- og formidlingsværktøj i én samlet løsning.
Butler er fleksibel og kan tilpasses præcis til bibliotekets behov. Menupunkter kan nemt tilføjes eller fjernes – alt efter butlerens specifikke funktion i rummet.

Kernefunktionen gjort simpelt
Butler guider med sit enkle design brugeren gennem udlån og aflevering af materialer. Man kan nemt tilgå sin personlige profil og se lånte materialer, betale mellemværender, forny eller fjerne reserveringer.
Oversigt i Butler
Kernefunktioner
- Lån
- Aflevering
- Status
Tillægsfunktioner
- Søgning
- Inspiration
- Detaljeret materialevisning
- Scan
- Huskeliste
- MobilePay
- Wayfinding
- Box
Lån og aflever materialer
Butler er designet til bibliotekets brugere, med funktioner til lån, aflevering og forny. Selvbetjeningsautomaten kan håndtere materialer med både RFID og stregkoder eller i en kombineret løsning. Brugeren følger let informationen på touchskærmen, aflæser sit lånerkort, taster en pinkode og lægger materialerne på automaten. Herefter kan låneren få kvitteringen på print og e-mail.


Box – afleveringsvogn
Bruges Butler til aflevering, er det også muligt at tilkoble en Box – afleveringsvogn. Reserverede, fjernlånte eller andre materialer kan lægges i Box til senere personalehåndtering.
Intelligent søgning og inspiration
Butler er både tiltænkt søgning og formidling. En søgning giver både søgeresultat, placering og detaljeret materialevisning. Processen er forsimplet til ét eneste klik, så brugeren med det samme kan se hvor materialet er – og om det er tilgængeligt. Butler vil mere. En søgning åbner også for et univers af inspiration. Det kan være bøger af samme forfatter, samme serie eller anbefaling til lignende læsning. Butler skaber således merværdi for brugeren og biblioteket udrustes samtidig med et stærkt formidlingsværktøj – også når det er alene hjemme.


Føj materialer til huskeliste
Fremsøgte materialer føjes nemt til en huskeliste, som brugeren kan printe eller sende til sig selv på mail eller sms og tage med rundt i biblioteket. Huskelisten er et funktionelt værktøj, der viser brugeren vej fra søgning til hylde. Listen deles op i tilgængelige materialer og materialer, som kan reserveres – det giver et nemt overblik for brugeren.
Detaljeret materialevisning
På materialevisningen i Butler kan brugeren nemt finde alle informationer om materialet. Det er her muligt at danne sig et overblik over materialets formater, og hvorvidt materialet er hjemme på biblioteket. Materialevisningen tilbyder også brugeren en beskrivelse af materialet, samt muligheden for at se andre materialer i samme serie. Herudover kan brugeren nemt tilføje materialet til sin huskeliste.


Wayfinding
Hvis biblioteket har tilkøbt Wayfinding, vil materialeplacering vises som en prik på et interaktivt kort. Wayfinding virker på tværs af platforme og kan vises på Butler, i appen, storskærme og hjemmeside.

Designet i fokus
Med Butler kommer designet i fokus. Her kan du frit vælge mellem forskellige farver til bordplade og søjle. Højden kan indstilles med hæve-sænk funktion og samtidig har touchskærmen et nemt og brugervenligt layout.
Butler findes i tre modeller:
Fritstående m. hæve-sænk
Vægmodel m. hæve-sænk
Vægmodel uden hæve-sænk
Funktioner i Butler
Alle funktioner kan tilføjes og fjernes, præcis som du ønsker det.
- Udlån med RFID-scan
- Aflevering med RFID-scan
- Login til ”Mine materialer”: vis hjemlån, reserveringer og mellemværende samt slet reserveringer
- Print: Reservationer samt kvitteringer kan printes direkte eller sendes pr. mail
- Betaling af mellemværende med MobilePay
- Scan en bog og få mere information
- Søgeforslag, filtrering og intelligent materialevalg
- Materialets detaljer og beskrivelse
- Relaterede materialer, “om forfatteren” og “anmeldelser”
- Funktionerne “find på hylden” og “reservér”
- Tilføj søgeresultater til huskeliste
- Huskeliste printes direkte, eller sendes pr. mail og sms med titel og placering i bibliotek
Har du lyst
til at høre mere?
Så kontakt os på sales@redia.dk
eller +45 70 20 11 30