Skrevet af: Mette-Katrine Francke Andersen

Udgivet: August 2019

Biblioteket-app’en gennemgår en stor opdatering og med dette bliver ambitionen, at give landets biblioteksbrugere en endnu bedre sammenhæng mellem det fysiske og det digitale bibliotek. Udviklingen af app’en tager udgangspunkt i visionen for det sammenhængende bibliotek, som Redia arbejder sammen med DDB om at realisere. Startskuddet til det bliver et nyt design i opdateringen Biblioteket 3.0 til Android og iOS.

Det nye design skal give biblioteksbrugerne en bedre navigation i app’en og ikke mindst bane vejen for nye spændende funktioner, som skaber en endnu bedre sammenhæng mellem app’en og Bibliotek.dk. 

Stor opdatering undervejs

“Verden ændrer sig og det samme gør mulighederne inden for app-design. Det er vigtigt, at vi følger med udviklingen og brugernes forventninger” – Mette Esager, User Experience Designer, Redia

Den kommende opdatering af Biblioteket-app’en vil medføre en ny navigation, som har til målsætning at gøre de mest brugte funktioner let tilgængelige for brugerne via en bundmenu. 

Samtidig baner den nye opdatering også vejen for specificeret inspiration, hvor brugeren bliver hjulpet på sporet af materialer, som kunne være relevante indenfor den kategori de søger. I en senere opdatering kommer nye efterspurgte funktioner såsom huskeliste og serie visning også til.  

“Overskueligt og simpelt!” Der var stor positivitet at spore under vores brugertest af den nye navigation i Biblioteket 3.0. Er du interesseret i at læse mere om det nye design, kan du gøre det lige her

 

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *