dec. 04, 2022

Lån direkte fra bibliotekshylden

Nu kan brugerne scanne og låne materialer med Biblioteket-appen. Den nye mulighed er på kort tid blevet populær, og mange brugere kan allerede nu springe køen over og få et mere trygt besøg på biblioteket.

Populær funktion ude nu

Da vi i efteråret første gang fortalte om Scan & Lån, stod en række biblioteker klar til at åbne for den ekstra lånemulighed. Der er taget rigtig godt imod Scan & Lån på bibliotekerne, hvor funktionen er blevet testet og nu meldt endelig klar.

 

 

Oplagt valg for bibliotekerne

For mange biblioteker har det været et oplagt skridt at få Scan & Lån til brugerne. Særligt i en tid, hvor vi alle skal være opmærksomme på at begrænse fælles kontaktpunkter. Med funktionen får brugerne mulighed for at passe på sig selv under deres besøg på biblioteket.

Funktionen griber herudover direkte ind i den generelle udvikling, vi ser, hvor man kan bruge mobilen som værktøj til det meste bl.a. til at scanne og betale under indkøbsturen. Begge dele fremhæver flere biblioteker som noget af det vigtigste ved at få funktionen netop nu.

Vil du høre mere?

Kontakt os direkte på sales@redia.dk eller +45 22 55 80 90