Den nyeste funktion til Biblioteket-app’en har været igennem test ved udvalgte biblioteker, og er nu klar til lancering på jeres bibliotek. Læs mere om testforløbet og reaktionen fra et af bibliotekerne her. 

God feedback fra testbiblioteker

Inden lancering af et nyt produkt, gennemgår vi grundige tests. Tre biblioteker har derfor henover efteråret testet Kø-funktionen til Biblioteket-app’en, og her er den blevet taget rigtig godt imod.

Lena Lund Olsen, der arbejder som IT- og websupport samt bibliotekar ved Næstved Bibliotek og Borgerservice, fortæller her lidt om de fordele, hun mener, funktionen vil bringe til bibliotekets brugere: 

“Det er en win-win-situation for både biblioteket og lånerne. Køen på de populære materialer bliver forhåbentlig kortere, når lånere, der har ventet længe og fundet bogen på anden måde i mellemtiden, nu let kan slette deres reserveringer.” 

Det er vigtigt for os, at den nye funktion er let tilgængelig for brugeren, så flest muligt benytter sig af den. Ifølge Lena Lund Olsen er vi godt på vej:

“Push-beskeden, hvor låner bliver bedt om at tage stilling til, om hun vil beholde eller fjerne sin reservering, er letforståelig og enkel at handle på. Løsningen virker intuitiv og let at gå til for låneren.”

Funktionen er klar til jeres brugere

Kø-funktionen er klar til lancering på jeres bibliotek. Kontakt os blot, så sætter vi funktionen op. Herefter vil der være en kort testperiode, og funktionen kan så stilles til rådighed for jeres brugere.

Er du interesseret i at høre mere om kø-funktionen, er du velkommen til at skrive til os på sales@redia.dk eller ringe direkte på + 45 70 20 11 30

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *