MobilePay til Slagelse Bibliotekerne

Case

MobilePay til

Slagelse Bibliotekerne

Nem betaling
af mellemværender

  • Opgaver:
  • Udvikling
  • Kunde- og bruger dialog
  • Design
  • Software, hardware
  • Installation
  • År:
  • 2019

Med MobilePay til Biblioteket-appen er mobilbetaling blevet en del af det moderne bibliotek. MobilePay passerede i 2018 fire millioner private brugere af betalingsplatformen. Det vidner om at danskerne har taget MobilePay til sig, som foretrukne mobile betalingsmulighed.

En række af landets Biblioteker tilbyder således MobilePay via Biblioteket-appen til deres brugere. Heriblandt var Slagelse Bibliotekerne nogle af de første, som fik integreret Mobilepay løsningen. Vi har taget en snak med Kommunikationsmedarbejder og Bibliotekar Jakob Poulsen ved Slagelse Bibliotekerne omkring de fordele MobilePay har for deres bibliotek og deler her deres erfaring. 

En del af basispakken til landets biblioteker

Gennem samarbejdet med Danskernes Digitale Bibliotek er MobilePay modulet blevet en del af DDB’s basispakke, som tilbydes til de danske biblioteker. Hermed kan bibliotekerne nemt tilkobles betalingsmodulet.

Stigende antal betalinger via Biblioteket-appen

Mere end 60 biblioteker har siden lanceringen valgt at tilkoble Mobilepay til Biblioteket-appen. Bare dette år ser vi en tydelig stigning i brugen af appen til betaling af mellemværender.

Brugernes mellemværender løses nu nemt

Ved Slagelse Bibliotekerne ses det tydeligt, at brugerne benytter sig mere og mere af muligheden for at betale deres mellemværender via Biblioteket- appen. 

Bare den første halvdel af 2019 har brugerne ved Slagelse Bibliotekerne været inde og se deres mellemværender via appen 852 gange. Heraf er 25% gået direkte videre til at betale mellemværendet gennem MobilePay på Biblioteket-appen.

En tydelig fordel for Biblioteket

Én klar udfordring for landets biblioteker er, at man kan være begrænset til kun at modtage betalinger via dankort. En beslutning som for Slagelse Bibliotekernes vedkommende var taget på kommunalt niveau. Det resulterede i, at biblioteket gang på gang stod med en udfordring, når en bruger ville betale et mellemværende med andre kort end Dankort. 

Med Mobilepay har biblioteket nu en nem løsning: betaling gennem Biblioteket-appen. Efter tilkoblingen til mobilbetaling i appen har Slagelse Bibliotekerne lagt stort fokus på at orientere bibliotekets brugere om appen og hvordan de med fordel kan bruge den.

For os handler det om at brugerne får et 360 graders kvalitetsprodukt. Som biblioteksbruger skal man kunne ordne alt ét sted”

– Jakob Poulsen, Slagelse Bibliotekerne 

Nem administration af betalingen

Ved tilkobling til MobilePay modulet, får biblioteket direkte adgang til en log over betalinger gennemført via MobilePay i Biblioteket-appen. Her finder man nemt alle betalinger – både gennemførte og ikke gennemførte. Betalingerne er listet med Fee id samt order id. På den måde kan man hurtigt slå bestemte sager op. 

Herudover modtager biblioteket hver måned en oversigt over betalingerne gennemført i MobilePay. På den måde er det nemt at holde overblikket.

Tusind tak til Jakob Poulsen, for at dele Slagelse Bibliotekernes erfaring med mobilbetaling via Biblioteket-appen.

Læs mere om
MobilePay til Biblioteket-appen

Har du lyst
til at høre mere?

Så kontakt os på sales@redia.dk
eller +45 70 20 11 30