Job - Kommunikations- og marketingmedarbejder

Jobopslag

Kommunikation og marketing

Er du vores nye Kommunikations- og marketingmedarbejder?

Har du lyst til at varetage en bred vifte af opgaver inden for marketing og kommunikation og fortælle de gode historier om en innovativ, dynamisk design- og softwarevirksomhed i hastig vækst? Så er du måske vores nye medarbejder hos Redia!

Redia skaber digitale kommunikationsløsninger til biblioteker og til læringsområdet. Vi leverer blandt andet bibliotekernes officielle app ”Biblioteket”, der gør det muligt for alle danskere at gå på biblioteket fra mobilen, og til læringsområdet udvikler vi eksempelvis undervisningsværktøjer til folkeskolens nye fag ”Teknologiforståelse”.

Din rolle bliver at synliggøre de gode historier om Redias produkter på tværs af vores digitale kanaler, stå for udvikling og implementering af inbound marketing-indsats og strategier samt bidrage til nye formidlingskoncepter, der skaber værdi for vores kunder og deres brugere.

Dine primære opgaver:

  • Udvikling og løbende evaluering og justering af ny inbound marketing-strategi; herunder udarbejdelse af personaer og kunderejser, produktion af relevant indhold og opsætning af mailflows
  • Administrere og analysere lead-flows, lead-scoring, deals og andre relevante aktiviteter og data i CRM-system
  • Planlægning og udarbejdelse af content, der kan bruges som led i inbound marketing og på tværs af digitale kanaler (f.eks. blogindlæg, artikler, e-bøger, case stories, nyhedsbreve, infographics, video mm.)
  • Ansvar for vores tilstedeværelse på sociale medier
  • Koordinering og eksekvering af online og trykte kampagner/indsatser ud fra årshjul
  • Medvirke til at skabe merværdi for nuværende kunder, f.eks. ved at udvikle nye formidlingskoncepter, materialer eller services, der passer til vores produkt
  • Deltage i planlægning af og tilstedeværelse på messer, konferencer og lign.

Dine kompetencer:

  • Du har en uddannelse inden for eksempelvis Kommunikation, Informationsvidenskab, Medievidenskab, Æstetik & Kultur eller lign.
  • Du er en skarp og dygtig formidler. Da Redia oplever en stigende interesse fra udlandet, er det et plus, at du også har gode engelske sprogkundskaber.
  • Du er god til at sætte dig ind i nyt stof og tilegner dig hurtigt digitale kompetencer.
  • Du har erfaring med at producere relevant indhold til en defineret målgruppe – alt fra blogindlæg til videoer og case-stories. Det er derfor en fordel, hvis du har journalistisk forståelse.
  • Det er ikke et krav, at du har erfaring med inbound marketing, men det er en fordel, hvis du før har arbejdet strategisk med kunderejser, content og e-mailmarketing.
  • Det er et plus, hvis du før har arbejdet med et CRM-system/marketing automation-værktøj, men ikke et krav – til gengæld skal du have lyst til at lære og sætte dig godt ind i systemet. Vi bruger Hubspot.

Lyder vi som stedet for dig? Så send hurtigst muligt en ansøgning samt CV til suthas@redia.dk eller kontakt Suthas Sundararajah (CEO) på 51 27 44 14 og hør nærmere. Vi afholder samtaler løbende.