Butler i Ringsted

Case

Butler’en i Ringsted

Service og
formidling i ét

  • Klient:
  • Ringsted Bibliotek
  • Opgaver:
  • Udvikling
  • Kunde- og bruger dialog
  • Design
  • Software, hardware
  • Installation
  • År:
  • 2017

På Ringsted Bibliotek skal man ikke gå langt for at opleve relevant digital formidling eller funktionel service. På forskellige centrale steder i Ringsted bibliotek kan biblioteksbrugere opsøge Libry Butler, som imødekommer alle de ønsker og behov, som biblioteksbrugerne typisk har.

Ringsted Bibliotek ønskede at skabe levende formidling og effektiv service i biblioteksrummet uanset, hvor brugeren befandt sig. Et enkelt og inspirerende design i en digital løsning, som blev placeret på centrale steder i biblioteksrummet, skabte det liv og den service, som Ringsted bibliotek ønskede sig for sine brugere.

Svaret blev Libry Butler, der kan det hele. Med 3 centralt placerede digitale installationer af Libry Butler er brugerne på Ringsted Bibliotek aldrig langt fra inspirerende formidling og funktionel service.

Libry Butler kan det hele

Søg, lån, aflever, betal, inspiration!

På mange andre biblioteker skal brugeren søge via biblioteks hjemmeside på computere i biblioteksrummet, men computerne bruges også til mange andre ting. Når brugeren skal låne eller aflevere materialer foregår det ved udlån-/afleveringsautomater. Betaling af gebyrer sker via hjemmesiden med kort og Nemid. Relevant formidling lige der, hvor brugeren befinder sig, kræver endnu en digital installation.

Alt det er nu samlet i én installation – Libry Butler.

Libry Butler i moduler

Libry Butler er delt op i moduler, som biblioteket selv kan vælge at få aktiveret eller slået fra – alt afhængig af behovet. Ved Ringsted bibliotek valgte man at aktivere søgning, mobilepay betaling og formidling.

De placerede 3 styk Libry Butler på centrale steder i biblioteket, hvor brugere ofte kommer forbi. Ringsted Bibliotek har dermed også mulighed til hver en tid at aktivere de øvrige moduler til f.eks. udlån og aflevering.

Design

At designe et brugervenligt produkt med Butlers mange funktioner er en kunstart i sig selv. Design og funktion skal hænge sammen. Funktionelt design skal være selvforklarende og intuitivt i brug. Brugervenligt design skal være enkelt. Inspirerende design skal være æstetisk.

Libry Butler er designet til at håndtere selvbetjening i mange brugssituationer. Visuelt design og enkelhed er i højsædet. Brugeren er aldrig i tvivl om, hvad de skal gøre.

”Design can be art. Design can be aesthetics. Design is so simple, that’s why it is so complicated.”

– Paul Rand

Udvikling i dialog med Ringsted Bibliotek

Forud for udviklingen af Libry Butler blev der foretaget en række brugerundersøgelser mhp. at skabe det bedste produkt fra et brugerperspektiv. Dernæst har Ringsted Biblioteks personale bidraget med uundværlig input til hvilke behov, Libry Butler skulle dække.

Udvikling i dialog med brugere og bibliotekspersonale er uvurderlig og helt nødvendig i udviklingen af nye, relevante digitale løsninger til bibliotekerne.

Læs mere om
Libry Butlers funktionalitet

Har du lyst
til at høre mere?

Så kontakt os på sales@redia.dk
eller +45 70 20 11 30