Modernisering af Esbjerg Hovedbibliotek

Case

Modernisering af Esbjerg Hovedbibliotek

Fysisk og digital modernisering

“Inden moderniseringen var inventar, gulvbelægning, ja det hele, egentligt over 30 år gammelt” – Annette Brøchner Lindgaard, Bibliotekschef ved Esbjerg Bibliotek. 

Esbjerg Bibliotek har tidligere på året købt tre Butler selvbetjeningsautomater som led i moderniseringen af biblioteket. Læs mere om de seneste års renovering af biblioteket, og hvordan bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard ønsker at understøtte selvbetjeningen med det digitale.

Design og vision

Forud for designprocessen foretog Esbjerg Bibliotek en del brugerinddragelsesprocesser. Samtidig blev medarbejderne også en aktiv del af processen.

“Det var visionen, der kom først. Vi startede med det store billede. På det tidspunkt vidste vi ikke, om vi havde penge.” – Annette Brøchner Lindgaard

Esbjerg Kommune bevilligede penge til moderniseringen i en periode over tre år. Det var en lang proces for biblioteket. Et tålmodigt personale og ikke mindst tålmodige brugere har gjort det muligt at holde biblioteket åbent i perioden: “Det er vi rigtig stolte af, men det har selvfølgelig været sindssygt hårdt” fortæller Annette.

Fornyelse af børnebiblioteket

“Fortælletræet er blevet et symbol på fortællingen, og hvad det betyder at have et sprog, hvor man kan fortælle myter og historier.” – Annette Brøchner Lindgaard

Biblioteket satte sig for at lave verdens største og flotteste børnebibliotek, da de har rigtig mange børnefamilier, der benytter sig af biblioteket. Som mange andre biblioteker, ser man hvordan biblioteket bliver et samlingssted, og det skulle også tænkes ind i moderniseringen.

Fortælletræet introducerede biblioteket selv for arkitekten, og det er nærmest blevet et symbol for fornyelsen af biblioteket.

“Vi vil, som de fleste andre, meget gerne arbejde med at integrere den digitale formidling og digitale hjælpemidler i biblioteksrummet”

– Annette Brøchner Lindgaard, Esbjerg Bibliotek 

Det digitale sammenspil

De fysiske rammer er på plads, så nu er tiden kommet til det digitale. Biblioteket ønsker at tilbyde god service til alle brugere – også under selvbetjeningen. Derfor har Esbjerg Bibliotek fokus på at skabe stærk digital formidling. 

Bibliotekets brugere skal have nem adgang til de nødvendige informationer alt efter hvor på biblioteket, de befinder sig. Derfor har biblioteket valgt selvbetjeningsautomaten Libry Butler til bibliotekets indgangsparti.

Opsæt selvbetjeningen til brugernes behov

Libry Butler samler alle funktioner i én maskine. Som bibliotek vælger man derfor selv, hvilke funktioner, der skal være tilgængelige for brugeren. På Esbjerg Bibliotek er  selvbetjeningsautomaterne opsat til aflevering og udlån. Herudover kan Libry Butler opsættes som søgemaskine.

Libry Butler giver biblioteket mulighed for at tilbyde brugerne tilpasset indhold og gør selvbetjeningen brugervenlig og ligetil. Læs meget mere om Libry Butlers mange muligheder herunder.

 

Læs mere om

Har du lyst
til at høre mere?

Så kontakt os på sales@redia.dk
eller +45 70 20 11 30